Manglende hænder skygger for fremtidens ældrepleje: Kan en 4-dages arbejdsuge være løsningen?

Region Midtjylland kommer til at mangle 7000 social- og sundhedsansatte i 2030, hvilket kommer til at have konsekvenser for fremtidens ældrepleje. Eksperter peger på en 4-dages arbejdsuge som en mulig løsning og flere kommuner har succes med det. Alligevel møder forslaget modstand fra politisk hold.

Af Julie Westh Nielsen og Pelle Andreas Reynberg

Hvem skal tage sig af dig, når du bliver syg og gammel? Det skal et veluddannet sundhedspersonale, med masser af tid og overskud til omsorg, tænker du sikkert. Sådan bør det vel være i et så velfungerende velfærdssamfund som det danske, hvor vi hvor vi har et af de højeste skattetryk i verden. Hvis du tænker sådan, så er der dog stor risiko for, at du bliver skuffet. For vi ser ind i en fremtid med mangel på arbejdskraft, især når det gælder social- og sundhedsområdet. I Region Midtjylland mærkes udfordringerne allerede og i 2030 vil der mangle 7.000 social- og sundhedsansatte ifølge Danmarks Statistik.

Krævende udfordringer fordrer alternative løsninger 

Hvad vil du så tænke, hvis man fortalte dig, at løsningen på problemet ikke er, at personalet skal arbejde mere, men i stedet have en ekstra fridag om ugen: Klinger det også i dine ører? 

En del af løsningen på problemet kan være en 4-dages arbejdsuge. Indehaver af Take Back Time, bestyrelsesleder i Institut for fire-dages arbejdsuge og forfatter til bogen ’Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge’, Pernille Garde Abildgaard, rådgiver private virksomheder i implementering af en 4-dages arbejdsuge, og hun er sikker på, at en 4-dages arbejdsuge er en del af løsningen på nationalt plan: 

“Vi kommer ikke til at øge vores produktion og effektivitet af at arbejde flere timer, men af at arbejde bedre” 

fortæller Pernille Garde Abildgaard. “Hvis vi skal sikre, at vi fortsat har hænder til at varetage opgaverne i velfærdssamfundet, så er vi nødt til at gribe vores arbejdsliv an på en anden måde”. Hun opfordrer derfor private såvel som offentlige arbejdspladser til at nytænke arbejdstiderne. 

Explainer: Hvorfor snakker vi om en 4-dages arbejdsuge, hvordan har den danske arbejdstid ændret sig gennem tiden og hvad med fremtiden?

Arbejdstid er ikke lig arbejdsfortjeneste 

Forslaget om en 4-dages arbejdsuge er ikke lige populært alle steder. Især fra regeringens side er man skeptisk. Statsminister Mette Frederiksen bruger vendinger som “at gå hjem fra samlebåndet” og at “vi alle sammen må påtage os et ansvar for at levere nok arbejdstimer”. 

Her mener Pernille Garde Abildgaard, at der er tale om en misforståelse og forældet italesættelse af arbejdstid: ”Hvis vi forlænger arbejdstiden, så får vi ikke automatisk mere produktion. De to ting er ikke kædet sammen i et moderne samfund. Tværtimod”. 

Samtidig viser resultater fra både Odsherred Kommune og Gentofte Kommunes forsøg, at en 4-dages arbejdsuge er en succes. En så stor succes, at landets tre største kommuner, Aarhus, Aalborg og København vil forsøge at gøre dem kunsten efter med forsøgsordninger, der bliver implementeret i foråret 2024 og skal køre over en treårig periode.

Splittede holdninger 

Fra Regionernes Politiske Topmøde på Comwell i Aarhus i april 2024, fortæller regionsrådsmedlem fra Venstre og formand for Udvalg For Personale i Region Midtjylland, Anders G. Christensen, om, hvilken fremtid regionen ser ind i:  “Vi lever længere og det er godt. Men det gør også, at der kommer et øget pres på social- og sundhedsvæsnet. Og der mangler arbejdskraft. Så hvis vi alle begynder at arbejde mindre, så bliver den udfordring bare endnu større.” 

Systemet er en spændt muskel, der arbejder 24 timer i døgnet og i Region Midtjylland står man overfor udfordringer med mangel på arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Ifølge rapporten, ‘Hvor Finder Vi Arbejdskraften?’ (2023), der er udarbejdet af Region Midtjylland i samarbejde med Danmarks Statistik, er hver fjerde ansat inden for social- og sundhedssektoren usikker på, om de kan varetage deres nuværende jobfunktion om fem til ti år, da arbejdet er for hårdt fysisk og psykisk.

Illustration: Danmarks Statistik.

Det er et faresignal og ifølge Anders G. Christensen et tydeligt bevis på, at der skal gøres noget på medarbejderområdet: 

“Vi skal som arbejdsgivere blive bedre til at tilgodese den enkelte medarbejders ønske, når man gerne vil have lavet sin arbejdsplan”. 

Mange private virksomheder, der har implementeret en 4-dages arbejdsuge, melder tilbage med positive resultater og flere kommuner har også oplevet succes. Alligevel er en 4-dages arbejdsuge ikke noget, der bør arbejdes med i øjeblikket i Region Midtjylland ifølge Anders G. Christensen. Han er mere fokuseret på det, som Statsministeren også har som hovedfokus, når det gælder spørgsmålet om arbejdskraft: 

“En 4-dages arbejdsuge er ikke på tegnebrættet lige nu, og jeg har svært ved at forestille mig det med de udfordringer, vi står med i øjeblikket. Jeg tror ikke, at arbejdsugen vil blive forkortet, heller ikke på lang sigt. Når vi kigger på det trusselsbillede, der er i øjeblikket, så er vi nødt til at have så meget arbejdskraft som muligt. Især nu, når vi skal opruste så meget, som vi skal”. 

I den modsatte politiske lejr er der en mere optimistisk indstilling. Førsteviceborgmester og formand for Sundheds -og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune Anette Poulsen fra Socialdemokratiet tror på, at det sagtens kan lade sig gøre: ”Vi står i 2030 og mangler 15.000 medarbejdere indenfor disse omsorgsfag. Så vi er nødt til at prøve noget nyt af. Det bliver ikke kun én ting der virker, det bliver flere ting, vi skal prøve af, for få tiltrukket og rekrutteret nogle flere. En 4-dages arbejdsuge er et tiltag, vi kan prøve af”, fortæller hun og håber, at det vil påvirke både rekruttering og fastholdelse positivt:

”Der er åbent sind i øjeblikket og man vil gerne prøve noget nyt af”.

En drøm der skal skræddersys 

På Næshøj Plejecenter bliver hverdagen også snart forandret for deres ansatte og beboere. De er nemlig ét ud af ti plejehjem, der er blevet frisat i Aarhus Kommune. Her italesættes projektet som en drøm, plejehjemmet selv får lov til at udforme, for at skabe en bedre balance både mellem den enkeltes arbejdsliv og privatliv og for beboerne.  

I Aarhus Kommune afprøver man forsøget på en frivillig basis, hvor arbejdspladser i kommunen selv takker ja til tilbuddet om at blive frisat. Det er det, det kaldes, når en offentlig arbejdsplads får lov til at omlægge strukturer, hvor der ellers gælder specifikke reglementer, de skal opfylde. Det er eksempelvis regler om, at offentligt ansatte skal arbejde 37 timer som fuldtidsansatte. 

”Vi skal finde ud af, hvad det er vi drømmer om, med ordningen. Hvilke kompetencer er der behov for hos medarbejderne, hvordan mødetiderne skal indrettes og hvordan det hele også kan hænge sammen med beboernes behov for hjælp i hverdagen”, fortæller forstander ved Næshøj Plejehjem, Majbritt Bjerregaard Petersen om, og udtrykker begejstring for det nye kapitel på Næshøj. Lige nu er forsøget stadig i opstartsfasen, og især her er det vigtigt at få lagt de rigtige linjer, så alle bliver favnet i ordningen, fortæller hun.

”Det er ofte medarbejderperspektivet man taler om. Men for borgerne vil en omlægning af arbejdstiden også sikre en helt anden form for kontinuitet i deres hverdag, som vil være meget gavnligt for dem”, fortæller Anette Poulsen om forsøgsordningerne, der skal prøves af i institutioner i Aarhus Kommune i en treårig periode.  

Næshøj Plejecenter er et af de steder, der skal afprøve forsøgsordningen i Aarhus Kommune i foråret 2024 og over en 3-årig periode // FOTO: Pelle Andreas Reynberg

FAKTA 
10 frisatte plejehjem i Aarhus Kommune:
– Åbygård 
– Malling 
– Vejlbygade 
– Egely 
– Cereshuset 
– Kristiansgården 
– Fuglebakken 
– Næshøj 
– Ankersgade 25-27 
– Carl Blochs Gade 

Vilde problemer 

I Aarhus kommune har man igangsat et omfattende arbejde for at “tage livtag med ikke bare ét, men seks vilde problemer på én gang”. Aarhus Byråd sætter fokus på disse seks problemer, som står i vejen for, at Aarhus er en god by for alle. Her ligger problemet med rekruttering højt på listen. Projektleder for ’Det Vilde Problem – Rekruttering og kompetencer til Aarhus’, Stinne Bille, fortæller om de udfordringer, som kommunen står overfor og hvad der er behov for: 

“Det, der rekrutterer bedst, er, at dem, der er ansat hos os, er glade for at være her. Det er den bedste strategi, fordi der kommer ikke flere. Vi skal ikke bare bruge en stor horde af ufaglærte. Det skal være folk der kan noget. Hvis du skal på sygehuset, så vil du gerne have en læge til at passe på dig, ikke en ufaglært eller frivillig. Det er uddannede folk med kompetencer, som vi mangler”. 

Ifølge Stinne Bille er der mange løsninger, der skal i spil for at komme problemerne til livs. Her kan en 4-dages arbejdsuge ikke løse alle problemerne, men være en del af løsningen. 

Hvordan ser fremtiden ud? 

For de fleste er en normal arbejdsuge i dag på 37 timer om ugen, fordelt ud på 5 dage. Sådan har det været siden 1990, men hvordan kommer fremtidens arbejdsliv til at se ud? 

Ifølge Pernille Garde Abildgaard, så er der god grund til at ændre på den måde, vi har indrettet vores arbejdsliv på i dag: “Arbejdstiden har været stødt faldende de sidste 120 år. I 1987 indgik man en aftale om, at man i 1990 skulle lande på 37 timer per uge. Så siden 1990 har man altså ikke diskuteret, hvorvidt arbejdstiden er den rigtige i forhold til produktivitet og arbejdsglæde. Man har bare konstateret, at den bliver på 37 timer og så er den ligesom blevet der”.  

Det er især internettet, computeren og smartphonen, der har revolutioneret arbejdsmarkedet. Pernille Garde Abildgaard ser det som en af de helt store udfordringer, at vi stadig italesætter arbejdet på samme måde, som da vi levede i et industrisamfund, hvor man hovedsageligt stod ved samlebånd. Hun peger på tre strukturelle problemer, ved arbejdsmarkedet som det ser ud i dag. Arbejdsudbud, mental mistrivsel og krav til øget produktion.  

Pernille Garde Abildgaard påpeger, at identificeringen af spildtid varierer i forskellige jobtyper. For der hvor de varme hænder arbejder, er der brug for dem på alle døgnets timer. “Så vil vi kunne få flere til at uddanne sig som SOSU-assistenter, hvis en 4-dages arbejdsuge bliver udbredt? Det vil det kunne i det omfang, at det er et ønske hos dem, der tager de jobs. Men det jeg oplever er, at det er meget efterspurgt med en 4-dages arbejdsuge også indenfor de sektorer, på trods af, at det er en 37-timers ramme”, fortæller Pernille Garde Abildgaard. Hun refererer til dokumenterede succeshistorier inden for implementeringen af en 4-dages arbejdsuge, der har ført til forbedret trivsel og produktivitet.

“En 4-dages arbejdsuge fører også til mindre sygefravær og det vil også skabe flere hænder, at færre er syge. Vi kan også bibeholde seniorer på arbejdsmarkedet i længere tid, hvis vi tilbyder lavere ugentlig arbejdstid”, siger hun og pointerer at det er fremgangsmetoden mod et både større arbejdsudbud og gladere arbejdsliv.

logo